Af Marie-Louise Arnfast - bragt i Energy Supply den 6. februar 2025
Mens en del virksomheder vrider hænder over EU’s skærpede krav til bæredygtigheds-dokumentation, så er andre optimistiske og ser muligheder.
Det oplever Sanne Østergaard Nielsen, som jeg talte med for nylig. Hun er lektor ved Erhvervsakademi Aarhus, hvor hun underviser i bæredygtighed og ESG.
- For kort tid siden var jeg til en konference, hvor en række af dansk erhvervslivs kendte virksomheder og organisationer var samlet for at diskutere ESG. Grundstemningen var, at selvfølgelig skal vi som virksomheder tage ansvar for at sikre større bæredygtighed. Der blev talt meget LIDT om økonomi og lovkrav – og rigtig MEGET om konkrete veje til at nedsætte CO2-udledninger og muligheder for at genanvende materialer, fortæller Sanne Østergaard Nielsen.
Hun bekræfter min antagelse, at ESG-rapporteringen kan være en vej til at sætte turbo på den udvikling. For kun ved at skaffe data på den eksisterende situation kan man som virksomhed se, hvor de store udfordringer er, og hvor det batter at sætte ind med foranstaltninger. Og kun ved at sætte sig mål og styre direkte efter at indfri dem, kan man sikre en systematisk fremdrift i processen.
- ESG er nået ind på ledelsesgangene og i bestyrelseslokalerne. Vi ser en stigende interesse for uddannelse, som sætter virksomhederne i stand til at navigere inden for ESG. I første omgang kan revisorerne hjælpe. Men på sigt ligger værdien for virksomhederne i, at de selv får ESG ind under huden og gør rapporteringen til et instrument i selve forretningsudviklingen, siger Sanne Østergaard Nielsen.
Få business ud af data
Det handler om at få business ud af data. Med ESG ser man sin virksomhed med andre briller, og det kan føre til initiativer, som skaber konkurrencefordele både økonomisk og på andre parametre. Måske får man øje på pantordninger, der leder til genanvendelse af materialer. Måske kan man stille krav til sin leverandør om at sørge for bortskaffelse af den emballage, som leverandøren påfører en. Måske kan man cirkulere og reparere sit arbejdstøj i stedet for at skaffe nyt flere gange om året. Måske kan man outsource sin transport til en leverandør, der har musklerne og kernekompetencen til at investere i en flåde af biler, der kører på grønne brændstoffer. Konkrete eksempler, som Sanne Østergaard Nielsen nævner fra sit samarbejde med virksomheder.
ESG kan åbne øjnene for nye forretningsmodeller og partnerskaber. For etablering af nye typer virksomheder, der lever af at reparere og genanvende materialer. For mindre afhængighed af adgang til nye råvarer. Og det vil måske også føre til bedre arbejdsforhold og muligheder for rekruttering til sektorer, der i dag har vanskeligt ved at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Herunder landbruget.
Da jeg blev ansat i Landbrugets EDB-Center i 1992, var jeg målløs over, hvor mange data der fandtes på hver eneste ko. Dansk landbrug har været historisk gode til at indhente data på avl, foderforbrug og ydeevne og omsætte data til forretning. Den samme dynamik har måske ikke fundet sted inden for arbejdsforholdene på gårdene, for vi hører ofte branchen tale om problemer med at skaffe arbejdskraft. Muligvis kan ESG-rapporteringen også her være en katalysator for at skabe udvikling og forandring. Det samme gælder tekstilbranchen, der skal have løst problemet med en stor overproduktion af tøj og et højt miljø-og klimaaftryk.
Jeg vurderer, at ESG-rapporteringen, når først den bliver implementeret i virksomhederne, vil sætte gang i en strøm af positive tiltag, udviklinger og forandringer. Og i slipstrømmen på det opstår en masse gode historier, der skal samles op og fortælles. De fortællinger vil styrke forretningerne yderligere og inspirere andre til nye tiltag.